Gratis fragt på alle ordre over 5000,- kr.

Salgs- og leveringsbetingelser

Nedenstående betingelser gælder alle ordrer og leverancer udført og formidlet af Total Maskiner A/S via webshoppen www.totalmaskiner.dk, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale med køber. Webshoppen www.totalmaskiner.dk drives af ProTruck A/S, CVR-nr. 33 96 80 35, Jernaldervej 100, 8300 Odder.

1. Bestilling og accept

En bestilling på www.totalmaskiner.dk sker først og fremmest ved, at køber trykker på knappen ”Tilføj til bestilling” ved de ønskede varer. For at se indholdet af kurven, trykkes på kurve-ikonet i øverste venstre hjørne. Derfra trykker du ”Gå til betaling”, hvor du samtidig godkender vores handelsbetingelser. Herefter skal du indtaste dine og din virksomheds oplysninger. Her indtastes navn, firmanavn, CVR-nummer, adresse, post.nr., by, e-mail og telefonnummer. På samme side vælges betalingsmiddel og leveringsmetode. Det er samtidig en forudsætning, at køber angiver et gyldigt CVR-nr. ved bestilling.

Til sidst trykker du ”Bekræft køb”, og din bestilling er dermed afgivet. Når du trykker ”Bekræft køb” i betalingsvinduet, er du dermed forpligtet til at betale, og din ordre er lagt med betalingsforpligtelse.

Efter bestilling på webshoppen fremsender Total Maskiner A/S en ordrebekræftelse.

Total Maskiner A/S sælger udelukkende til erhvervsdrivende.

 

 2. Salgspriser

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK), og er angivet eksklusive moms samt eksklusive leveringsomkostninger.

 

 3. Leveringsforbehold, mv.

Total Maskiner er ikke ansvarlig for force majeure. I tilfælde af leveringsforsinkelser bestræber Total Maskiner A/S sig på at orientere køber om den forlængede leveringstid pr. mail. 

 

 4. Levering

Total Maskiner A/S leverer kun varer inden for Danmark. Leveringstiden for din ordre er normalt 2-7 hverdage. Total Maskiner A/S afsender ordre fast mandag og torsdag hver uge. Ved bestilling på en af disse ugedage inden kl. 10.00 bliver varen sendt samme dag, såfremt betalingen er modtaget. Ved bestilling i weekend og helligdage sendes varen afsted første afhentningsdag.

Forventet leveringstidspunkt vil fremgå i forbindelse med købers bestilling og på ordrebekræftelsen.

Opgivne leveringstider er regnet fra det tidspunkt, hvor ordren er modtaget, og samtlige oplysninger, der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet til Total Maskiner A/S’ kundskab. Total Maskiner A/S leverer kun inden for Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Levering sker til den opgivne leveringsadresse, og leveringsmåden fremgår af ordrebekræftelsen. Total Maskiner A/S bærer risikoen for det solgte, indtil den er overgivet til køber.  For tab, som måtte følge af leveringsforsinkelser, påtager Total Maskiner A/S sig intet ansvar, medmindre dette følger af ufravigelig dansk lovgivning.

Ved enhver ordre er køber forpligtet til at betale leveringsomkostningerne, medmindre andet fremgår af aftalen og ordrebekræftelsen.

Total Maskiner A/S leverer med Danske fragtmænd. Prisen for levering er mellem 75 - 750 kr. Der er gratis fragt ved køb over 5.000 kr.  Der er også mulighed for gratis afhentning i vores butik i Odder.

Det er en forudsætning for levering, at køber er til stede til at tage imod de pågældende varer på den angivne leveringsadresse i henhold til en lagt ordre. Hvis køber ikke er til stede til at tage imod bestilte varer, vil der således ikke ske levering, og i så fald vil køber være forpligtet til at afholde leveringsomkostningerne til en ny forsendelse af de pågældende varer.

 

5. Betaling

Total Maskiner A/S tager imod online betalinger med; Visa og Master Card og Apple Pay. Total Maskiner A/S pålægger ikke købers køb nogle former for transaktions- eller kortgebyr.  Det er ligeledes muligt at betale med faktura.

Betalingen af købers ordre trækkes fra dennes konto, når varen gøres klar til afsendelse, såfremt der betales med betalingskort. Ved fakturabetaling sendes ordren først, når betalingen er modtaget.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Total Maskiner A/S benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker.

Betalingen vil i ethvert tilfælde fremgå på købers konto som Total Maskiner A/S.

 

 6. Renter ved for sen betaling 

I tilfælde af at en køber betaler med faktura, vil der ved betaling efter forfaldsdagen eller en aftalt ”sidste rettidige betalingsdag” beregnes 1,5% i renter pr. måned fra forfaldsdagen til betaling sker.

 

 7. Modregning

Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav, som ikke er anerkendt af Total Maskiner A/S, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler. 

 

 

 8. Mangler og reklamation ved salg 

  1. Ved levering skal køber straks undersøge det leverede.
  2. Som erhvervsdrivende har du 12 måneders reklamationsret. Såfremt køber vil påberåbe sig mangler, skal køber straks, og inden at det solgte tages i brug, og senest 3 arbejdsdage efter manglen er eller burde være opdaget, give Total Maskiner A/S skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, eller køber har taget det solgte i brug, og køber ikke har reklameret forinden, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
  3. Efter Total Maskiner A/S’ valg vil eventuelle mangler ved det leverede blive afhjulpet ved reparation eller berigtiget ved omlevering. Køber er ikke berettiget til at ophæve handlen, så længe Total Maskiner A/S’ afhjælpnings- eller omleveringsforsøg pågår. Det er en forudsætning for afhjælpning og omlevering, at køber returnerer det solgte til Total Maskiner A/S.
  4. Købers forandring af eller indgreb i det solgte, uden Total Maskiner A/S’ forudgående skriftlige samtykke, fritager Total Maskiner A/S for enhver forpligtelse. 

 

 9. Ansvarsbegrænsning og produktansvar

  1. Købers erstatningskrav over for Total Maskiner A/S kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte, med mindre det følger af ufravigelig dansk lovgivning.

  2. Total Maskiner A/S hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af ordren, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte, med mindre det følger af ufravigelig dansk lovgivning.

  3. Total Maskiner A/S’ produktansvar fraskrives i videst muligt omfang, og Total Maskiner A/S kan kun pålægges et produktansvar, hvor gældende lovgivning, herunder produktansvarsloven, tilsiger dette.

 

 10. Returnering

Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale. Hvis returret er aftalt, skal dette ske for købers regning til Total Maskiner A/S’ adresse, Jernaldervej 100, 8300 Odder.

 

  11. Behandling af personoplysninger

  1. Som led i kundeforholdet behandler Total Maskiner A/S en række personoplysninger om køber med henblik på kundeadministration, herunder levering af den bestilte vare/ydelse, fakturering, markedsføring m.fl. Behandlingen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, navnlig databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og behandles i fuld fortrolighed og sikkerhed.
  2. Total Maskiners A/S ”Privatlivspolitik”, som indeholder nærmere oplysninger om Total Maskiners behandling af personoplysninger, herunder købers rettigheder i relation hertil, kan findes på vores hjemmeside www.totalmaskiner.dk og kan læses her: http://www.protruck.dk/firma/om-protruck/privatlivspolitik.
  3. Ved indgåelse af aftale med Total Maskiner A/S’ og vedtagelse af nærværende betingelser, erklærer køber at have læst og forstået Total Maskiner A/S’ privatlivspolitik.
  4. Total Maskiner A/S anvender tredjeparter til behandling af nogle af selskabets oplysninger blandt andet i Total Maskiner A/S’ fragthåndtering, som ikke er udviklet af Total Maskiner A/S. Total Maskiner A/S har indgået databehandleraftaler med selskabets partnere som garanti for, at tredjeparterne overholder gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.

 

 12. Kundeservice og e-mærket

Køber kan kontakte Total Maskiner A/S på tlf.: 69 17 31 00 alle hverdage i tidsrummet 8.00 - 16.00 eller på mail kundeservice@totalmaskiner.dk. Total Maskiner A/S besvarer under normale omstændigheder mails indenfor 24 timer i hverdagen.

Totalmaskiner.dk er en e-mærket netbutik, og når forbrugeren handler på e-mærkede netbutikker, har forbrugeren altid adgang til e-handelsfondens forbruger hotline.

 

13. Købers klageadgang

Hvis du som køber ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@totalmaskiner.dk. 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 29.08.2024